BODEGAS POLO

Cabernet Franc
Argentina er kendt for rødvine på Malbec-druen, men man producerer faktisk nogle fantastiske rødvine på Cabernet Franc druen. Her får du netop en flot vin på denne drue, hvor aromaer af kirsebær og krydderier er fremtrædende. Smagen er utrolig elegant med blød lang finish, hvor frugterne er dominerende, men du får også en hint af egelagringen på franske egefad. Dette er ikke specielt dominerende da der bruges ældre egefade, men du får i smagen dog stadig en behagelig balance mellem frugterne og eg. En glimrende vin til vildt, oksekød, svinekød og milde ost.

Malbec
Vinen fremtræder i en dyb lilla farve, som udtrykker dens modenhed og blomme/jordbær-smag. Aromaen er fuld af vanilje og chokolade. Smagen er velstruktureret men også lang of kompleks med en lang finish, som kendetegner vine på Malbec druen. Ca. 40% af vinene lagres i seks måneder på et bland af amerikanske og franske egefade. Druerne kommer fra 20 årige vinstokke. En dejlig vin til de gode kødretter til en meget favorabel pris.

La Palabra Malbec
Vinen fremtræder i en flot dyb rød-violet farve. Du møder en dejlig duft af blommer samt balsamico. Smagen er elegant med en fremtrædende frugtsmag samt noter af egen. Disse smage holder i en lang og utrolig dejlig afslutning. Dette er den perfekte vin til oksekød og øvrige lidt kraftige retter.
Dette er virkelig en topklasse vin. Vinen har bl.a. modtaget 94 point hos Descor Cardos, 91 point hos James Suckling samt 5 ud af 5 STJERNER i Vinavisen. I februar 2022 modtog vinen 92 point i DinVinGuide og blev den næstbedste præmierede vin i kategorien Malbec fra Argentina.